Det danske skolesystem og børns rettigheder under sygdom

Sygeundervisningen skal så vidt muligt følge skolens læseplaner, men tilpasses barnets alder, helbredstilstand og individuelle behov. Der er ikke fastsat et minimumstimetal, da undervisningens omfang skal afstemmes efter barnets aktuelle situation og overskud [2].  

Skolen er mere end et sted for læring – den er også et fællesskab, hvor børn udvikler sig sammen med andre. Når et barn gennemgår et længerevarende sygdomsforløb, er det derfor vigtigt at bevare og styrke forbindelsen til både undervisningen og det sociale liv i klassen [1, 3].

Med den rette støtte kan barnet fortsat føle sig som en del af klassen, selv når det er fraværende i længere tid. Det giver tryghed og gør overgangen tilbage til skolen nemmere. Læs mere om betydningen af skolefravær under et kræftforløb her.  (HUSK LINK)

Når et barn vender tilbage til skolen efter et længere sygdomsforløb, kan det være både en glædelig og krævende tid. Barnet kan opleve træthed, koncentrationsbesvær og have behov for flere pauser i løbet af dagen.

 Derfor er det vigtigt, at skolen – i tæt samarbejde med barnet og familien – udarbejder en plan, som sikrer en tryg og god overgang tilbage samt faglig progression. Med den rette støtte kan barnet få en hverdag, hvor der igen er plads til læring, fællesskab og fremgang.

Ifølge folkeskolelovens § 5, stk. 5, har elever, der er kommet fagligt bagud på grund af sygdom ret til supplerende undervisning eller anden faglig hjælp [2].