Hvert år får omkring 200 børn i Danmark konstateret kræft, og desværre mister cirka 30 af dem livet til sygdommen. Selvom det heldigvis er færre end tidligere, takket være forbedrede behandlingsmuligheder, er det stadig alt for mange. Hvert dødsfald efterlader familier i ubeskrivelig sorg, og derfor er der fortsat et stort behov for støtte og hjælp til de berørte."Når et barn dør af kræft, efterlader det et uendeligt tomrum i familien. Med dette sorggruppetilbud ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor forældre kan finde støtte hos andre, der har oplevet det samme. Sorgen kan føles ensom, men man behøver ikke stå alene i den," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.Børnecancerfonden vil støtte forældre i en svær tidSorggruppen faciliteres af psykologer, der er specialiseret i sorgterapi, og består af både fysiske møder og online sessioner. Ved at møde andre, der har været igennem lignende tab, får forældrene mulighed for at dele deres oplevelser og finde genkendelse og forståelse. Samtidig understøtter terapeuterne deltagernes sorgbearbejdning gennem veldokumenterede terapeutiske metoder som kognitiv adfærdsterapi og brevskrivning.Det første forløb begyndte med en opstartsweekend i Aalborg i januar 2025, og gruppen afsluttes med en weekend i januar 2026. "Opstartsweekenden har allerede vist, hvor vigtigt det er at møde andre, der forstår sorgen. Forældrene gav udtryk for, at det føltes som en forløsning at kunne dele deres oplevelser i et trygt rum," siger Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden hos Børnecancerfonden.Læs mere om sorggruppetilbuddet og vores øvrige psykosociale tilbud her.Evaluering af sorggruppens effektSom en del af tilbuddet vil en uafhængig evaluering blive gennemført for at vurdere forløbets effektivitet.Evalueringen vil hjælpe med at sikre, at deltagerne får den nødvendige støtte i deres sorgbearbejdning.Kræft er den medicinske sygdom som flest børn over 1 år dør af i Danmark.

Midlerne fordeles på fire indsatsområder: tidlig diagnose, psykosocial støtte, reduktion af senfølger og udvikling af skånsomme behandlingsmetoder. Samlet støttes 95 projekter og familiestøtteinitiativer – det højeste antal i fondens 30-årige historie.  Uddelingen understøtter fondens langsigtede indsats for at give børn med kræft de bedste betingelser for et liv i bedre trivsel – både under og efter behandlingen.  "Årets uddeling markerer et vigtigt skridt i kampen for at sikre alle børn med kræft et bedre liv - både i behandlingsforløbet og i tiden efter. Vi har et klart fokus på at støtte projekter, der styrker tidlig diagnose, udvikler mere skånsomme behandlinger og reducerer senfølger, så børnene får de bedste forudsætninger for et sundt og aktivt liv,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.Tre stærke forskningsprojekter med fokus på bedre diagnose og færre bivirkninger Som en del af årets uddeling støtter Børnecancerfonden flere forskningsprojekter, der kan gøre en forskel for fremtidens kræftbehandling, blandt andet: Et projekt undersøger, hvordan lægemidlet asparaginase kan forbedre behandlingen af leukæmi, der har spredt sig til hjerne og rygmarv, og samtidig mindske bivirkninger. SPARK-studiet undersøger, hvordan fysisk og social aktivitet kan fremme udviklingen hos førskolebørn med kræft gennem leg og forældreuddannelse. Projektet “RESIST” vil forbedre kræftbehandling ved at styrke immunapparatets evne til at genkende og eliminere kræftceller.  Hvordan trives børn med kræft og deres familier?  Kræft rammer hele familien, ikke kun det syge barn. Derfor støtter Børnecancerfonden både kræftramte børn, deres søskende og forældre gennem psykologhjælp, søskendegrupper og støtteinitiativer, der letter overgangen mellem hospital og hjem. "Vi vil gerne være med til at støtte op om hele familien, når et barn får kræft. Vi kan hjælpe med at sikre, at både den syge, forældrene, søskende og deres omgivelser er bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der følger med et kræftforløb”, forklarer Marianne Benzon Nielsen.Børnecancerfonden fortsætter blandt andet med at støtte psykologhjælp og søskendegrupper. Derudover støttes projekter, som afprøver interventioner til at hjælpe familier med børnekræft i overgangen mellem hospital og hjem. Et solidt forskningsnetværk opbygget gennem 30 år skaber konkrete resultater En afgørende del af uddelingen, af de indsamlede midler, er at styrke forskningsnetværket og det internationale samarbejde. Projekterne udføres på alle landets børnekræftafdelinger, universiteter og i samarbejde med internationale miljøer. Det sikrer, at danske børn med kræft får adgang til de nyeste metoder og behandlinger. "Internationalt samarbejde er nøglen til at finde nye løsninger på de komplekse udfordringer, som børnekræft indebærer. Forskningsnetværket sikrer, at vi konstant er på forkant med den nyeste viden og de bedste løsninger til børnene. Vi har haft nogle flotte år med gode resultater. Vi glæder os til at opbygge endnu mere håb for børnene,” siger Marianne Benzon Nielsen. Bag udvælgelsen af de projekter, der får støtte, står Børnecancerfondens videnskabelige udvalg og den sundhedsfaglige bestyrelse. Læs mere om de spændende projekter og hvordan du kan støtte vores arbejde for at give børn med kræft en bedre fremtid her.

Viaplay, Select, GLS og 3F har igen i år doneret boldene og leveringen.De 1.773.764 mio. kr. går direkte til arbejdet for børn med kræft og deres familier.Du kan læse mere om #Gribbolden her.Tusind TAK til alle jer, der har støttet.

Lørdag den 28. september 2024 blev det afsløret, at velgørenhedscykelholdet, Team Rynkeby, i sæsonen 2023/2024 har indsamlet 12.699.350 kr. til Børnecancerfonden. Donationsoverrækkelsen fandt sted i Ringe på Fyn i forbindelse med det årlige Børnecykeltour-arrangement omkring Ringe Sø, hvor hele byen var klædt i de gule Team Rynkeby-farver.  Team Rynkeby er et cykelhold, der hvert år cykler 1.200 km til Paris for at sætte fokus på og samle penge ind til børn med blandt andet kræft. I juli tog de gule motionscyklister turen igen, og i dag kunne Børnecancerfondens direktør modtage checken for deres hårde arbejde:  ”Vi er dybt taknemmelige over, at så mange danskere fortsætter med at cykle til Paris og hjælpe børn med kræft. Vi er en privat fond med få ansatte og har brug for hjælp udefra for at hjælpe kræftramte børn og deres familier. Det her betyder mere, end vi kan udtrykke,” lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.  For Team Rynkeby er det en helt særlig oplevelse at kunne overrække de mange millioner kroner til Børnecancerfonden.  ”Det er fantastisk igen i år at kunne aflevere en stor donation til Børnecancerfonden. Det er en flot afslutning på det store arbejde, der bliver gjort på alle Team Rynkeby-holdene i løbet af året,” fortæller Steffen Juncker, Landechef hos Team Rynkeby.  Støtten fra Team Rynkeby gør en stor forskel for børn med kræft Team Rynkeby er Børnecancerfondens største og en af de vigtigste samarbejdspartnere, og siden 2002 har de samlet over en kvart milliard kroner ind til arbejdet med at hjælpe børn med kræft. Pengene går til forskning og støtte til familierne, som fx psykologhjælp eller ophold i feriehuse. ”Donationerne fra Team Rynkeby har givet Børnecancerfonden mulighed for at igangsætte helt nye forskningsområder og vigtige forskningsprojekter, der har vist sin tydelige effekt. Der dukker dog hele tiden nye områder og projekter op for at forbedre behandlingen, der kræver mere støtte, så vi kan sikre, at alle børn kan overleve kræft til et liv uden senfølger.” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.  Team Rynkeby har blandt andet støttet projektet ”RESPECT”, der sikrer, at børn med kræft kan holde kontakten til deres skole og undervisning samt få besøg af ambassadører fra klassen, når de er indlagt, samt projektet ”STAGING”, som er verdens første nationale opgørelse af medfødte genforandringer hos kræftsyge børn.  Læs mere om de projekter, Team Rynkeby støtter Børnecancerfonden med her.

Lilje var en pige med fart på, da hun som knap 3-årig fik konstateret en hjernetumor. Den ellers normalt så aktive og glade pige blev pludselig det modsatte, og kort tid efter stod familien med en kræftdiagnose. En hjernetumor slog Lilje ud af kurs. Hun lå meget i sengen, og familien oplevede, som mange andre familier med et kræftramt barn, at deres pige hurtigt fik musklerne svækket og kræfterne forsvandt.  “Når man ligger bundet til sin seng, er der ikke meget energi at gøre godt med,” lyder det fra Liljes mor, Anja Bech Larsen.  Lilje oplevede det, som mange andre børn, der modtager kræftbehandling, gør. Det får svært ved at deltage i almindelige aktiviteter på grund af en svækkelse af muskler og fysiske funktioner. Men et nyt ph.d.-projekt fra Rigshospitalet, RePlay, har fundet en mulig løsning.Første projekt med fokus på førskolebørnForsker Anna Pouplier fra Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet har i sit ph.d.-projekt RePlay udviklet et struktureret aktivt legeprogram, der hjælper børn fra 1 til 5 år med at genvinde styrke og motorik. Lilje deltog som et af de første børn i projektet.   “Lilje og jeg mødte hinanden i 2021. Og vi mødte faktisk hinanden meget kort efter hendes diagnose, hvor vi begyndte at træne i forbindelse med projektet,” fortæller Anna Pouplier.   RePlay er det første danske studie, der undersøger effekten af fysisk aktivitet for kræftramte børn i alderen 1-5 år. 84 børn deltager, hvor halvdelen følger et dagligt legeprogram med fysisk aktivitet, både på hospitalet og derhjemme, mens den anden halvdel modtager standardbehandling.   I struktureret aktiv leg arbejdes der med nogle bestemte principper for at skabe en struktur og ramme omkring legen, som er genkendelig for børnene. Det betyder, at der altid startes og sluttes med et ritual – en goddag og farvel sang – og så er aktiviteterne i midten, som udfordrer børnene.  ”Vi leger rigtig meget. Vi fokuserer på at legen er fysisk aktiv og at vi udfordrer børnene, der hvor de er motorisk. På den måde arbejder vi med at styrke børnenes motorik men også at give børnene succesfulde oplevelser med bevægelse, så de genvinder troen på egne evner, ” fortæller Anna Pouplier.  Lilje fik mere energi Lilje trænede med Anna Pouplier på Rigshospitalet og derhjemme med sine forældre fra hun fik sin kræftdiagnose, til hun var 5 år.   “Det har været meget godt. Jeg kan rigtig godt lide at lave baner,” fortæller 6-årige Lilje.  Familien er slet ikke i tvivl om, at deltagelsen i RePlay har haft en stor betydning for deres datter  ”Lilje var isoleret under meget af sit kræftforløb og var alene på sin stue med sine forældre i isolation. Når Anna fra RePlay kom for at lege og træne, var det supermotiverende for Lilje, og hun blev glad. Det var som at få en ny ven, hun kunne lege med og blive motiveret af. Hun fik brugt sin krop og fik mere energi af at træne og lege. På den længere bane gav det Lilje mere styrke, og hun kom sig måske hurtigere, end hun ellers havde gjort,” fortæller Anja Bech Larsen, Liljes mor.   Og det er lige præcis noget af det, som er forskningsprojektets formål.  ”Fysisk aktivitet og leg giver energi. Energi avler energi. Så når først barnet har været ude af sengen, kan barnet få motivation til mere. Og det er vigtigt i forhold til at afhjælpe nogle af de fysiske bivirkninger, som børnene oplever af sygdommen i sig selv, men også af den intensive behandling,” forklarer Anna Pouplier. Stort potentiale for struktureret aktiv leg  Studiet, der startede i januar 2021, afsluttes ved begyndelsen af 2025, hvorefter effektresultaterne vil blive opgjort og publiceret.   De foreløbige data viser, at struktureret aktiv leg hjælper børnene med at komme op af sengen og være fysisk aktive, og børnene udtrykker stor bevægelsesglæde, selv under den intensive behandling. Den gentagne struktur i de aktive legesessioner skaber genkendelighed, som er vigtig for børnenes motivation. Den strukturerede aktive leg er et skub i den rigtige retning, hvor den faciliterende fagpersons støtte er afgørende, da forældrene ikke kan stå alene med denne opgave.  “Jeg drømmer om, at forskningen på området kan sørge for at fysisk aktivitet, leg og bevægelse bliver en fast del af standardbehandlingen for den her gruppe børn," slutter Anna Pouplier.   Lilje er i dag kræftfri, men har en hverdag med mange senfølger efter sin kræft og intensive behandling. Hun har forsat brug for fysioterapi og ergoterapi. Familien håber snart, hun kan starte i skole.   Børnecancerfonden har støttet projektet med 3,1 mio. kr. Læs mere om projektet Projektgruppen består af: Hanne Bækgaard LarsenJan ChristensenHelle WintherMartin Kaj FridhAnna Pouplier​  ​Projektet er støttet af: BørnecancerfondenKræftens BekæmpelseIngeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond

Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.”Børn skal ikke have kræft. Det er helt urimeligt og noget, vi bør stå sammen om at løse. Vi er derfor stolte af at være en del af det samarbejde og støtte det solide arbejde, som Børnecancerfonden står for, ” udtaler Jakob Frimann Sørensen, Head of Ad Sales hos Viaplay Group.Stærkt partnerskab har sikret millioner til børn med kræftIndsamlingen har siden første afvikling i 2018 givet 5,8 mio. kr. til fordel for børn med kræft og deres familier. Samarbejdet sikrer, at alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn. Og det er en støtte, der virkelig kan mærkes i Børnecancerfonden."Vi er utroligt stolte af vores samarbejde og partnerskab. Som en privat fond med få ansatte er vi afhængige af ekstern støtte for at kunne arbejde for, at færre børn dør af kræft, og at færre oplever senfølger. De indsamlede midler fra indsamlingen #Gribbolden gør en forskel for kræftramte børn og deres familier,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.Når man bidrager til indsamlingen, støtter man forskning i børnekræft samt kræftsyge børn og deres familier med blandt andet psykologhjælp, rekreationsophold, legater og oplysning om børnekræft.Læs mere om kampagnen her.

Stylist Pernille Teisbæk og Wheat har lavet en limited edition kollektion af børnetøj under navnet 'I Will Do Big Things' til fordel for Børnecancerfonden. Om samarbejdet fortæller Pernille Teisbæk; "'Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for børn, der er ramt af denne nådesløse sygdom, er jeg meget taknemmelig. Jeg mistede min far til kræft, da jeg var 7, og jeg ønsker ikke, at nogen familie skal gå igennem det samme. Jeg synes, det er særligt vigtigt at fokusere på kræftforskning, da det er det største håb, vi kan give dem, der er ramt af sygdommen." Alt overskud fra salget af kollektionen går direkte til Børnecancerfonden, og målet er at indsamle over 500.000 kroner til kampen mod børnekræft. Læs mere om samarbejdet her.

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder. Hvis du vil cykle med til næste år, er det muligt at ansøge allerede nu. Se, hvordan du ansøger her. TAK for at være en del af styrken, Team Rynkeby.

I dag har Børnecancerfonden offentliggjort årsrapporten for 2023, og de samlede indtægter steg med 10 mio. kr. i forhold til året før.   Øgede arveindtægter samt succes med indsamlingsdagen #FodboldtrøjeFredag bidrog væsentligt til denne vækst. Team Rynkeby forblev den største bidragsyder, imens nyere samarbejdspartnere som Flying Tiger Copenhagen øgede deres engagement og bidrag.  ”Vores flotte 2023 er et udtryk for overvældende støtte fra private donorer, virksomheder, fonde og samarbejdspartnere. Vi har fået flere stærke og interne kompetencer, som skal fremtidssikre fonden, og vi har fortsat fokus på at få pengene ud at arbejde hurtigt – til gavn for børn med kræft,” lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.   Stigende behov for støtte trods rekordår Børnecancerfonden støttede 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning med 53,8 mio. kr. samt omkostninger til formålsbestemte projekter. Det bidrager til at fremme forskningen og forbedre vilkårene for børn og unge med kræft. Herudover er der hensat 18,6 mio. kr. bl.a. fra donationer i årets sidste måneder.   Antallet af ansøgninger om støtte fra forskere nåede også et rekordniveau i 2023 og steg med 31 %, hvilket vidner om et stigende behov for støtte til den vigtige forskning i børnekræft.    ”Forskning er afgørende for at sikre, at færre børn dør af kræft, og at flere overlever uden senfølger. Selvom flere børn i dag overlever kræft, kæmper mange med langvarige senfølger, som påvirker både dem og deres familier i mange år. Derfor er der fortsat et stort behov for yderligere støtte,” forklarer Marianne Benzon Nielsen.   Et fantastisk 2023 med mange aktiviteter og indsamlinger  I 2023 kunne børn med kræft og deres søskende for første gang deltage i en helt særlig DGI Fodboldskole kun for børn med kræft. RESPECT-projektet blev et permanent tilbud og sikrer, at børn og unge med kræft kan opretholde kontakten til deres skole og undervisning samt få besøg af to klassekammerater som deres ambassadører, imens de er indlagt. Hjernetegn-kampagnen blev lanceret, som skal hjælpe læger og sundhedsprofessionelle med at vurdere børn og unge med symptomer på en hjernetumor.   Børnecancerfonden afholdt en stor forskningsdag med fokus på fremtidens unge forskere og Henrik Hertz' Forskningslegatet på 250.000 kr. blev tildelt overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet for hans dedikation til forskning og behandling af børn med hjernetumorer.   Der var stor aktivitet over hele landet med indsamlinger, støtteløb fra FundRacers og forskellige arrangementer på landets fire børnekræftafdelinger. Og der var #Gribbolden, Sportscar Event og meget mere sammen med stærke samarbejdspartnere.   Læs mere og se filmen om vores 2023 her.

Siden 2021 har Flying Tiger Copenhagen støttet Børnecancerfonden og indsamlet over 4,3 millioner kr. til børn med kræft. Det formelle partnerskab markerer det stærke samarbejde og skal øge både den økonomiske støtte og give børnene positive oplevelser i deres liv med kræft. ”Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne bidrage til kampen for børn med kræft gennem vores faste partnerskab med Børnecancerfonden. Det giver os en enorm stor intern stolthed” udtaler Flying Tiger Copenhagens nordiske direktør, Martin Sørenhag. Superhero weeks og aktiviteter på børnekræftafdelingerne Flying Tiger Copenhagen er med til at gøre en stor forskel for børn med kræft. Landets mange butikker holder blandt andet Superhero weeks flere gange om året, hvor personalet i butikkerne spørger alle kunder ved kassen, om de vil donere et lille beløb til Børnecancerfonden. I den seneste Superhero week i maj blev der indsamlet hele 236.996 kr.  Hvert år står ansatte også klar til at give børnene smil og gode oplevelser på landets fire børnekræftafdelinger. Der bliver arrangeret kreative aktiviteter, afholdt julebanko og givet indhold til unge, der får konstateret kræft. ”Det er en stor glæde, at Flying Tiger Copenhagen nu er en fast støtte. Vi er en lille privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra til at arbejde for, at færre børn med kræft dør, og at færre får senfølger. Flying Tiger Copenhagen er farverige og kreative. Og det har børnene virkelig brug for i deres hverdag med kræft,” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Udover økonomisk støtte og aktiviteter er Flying Tiger Copenhagen også med til at sætte opmærksomhed på børn med kræft og Børnecancerfondens arbejde. Flying Tiger Copenhagen har butikker over hele verden.  Læs mere om Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden.

For andet år i træk afholder DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen to helt særlige og livsbekræftende fodboldskoledage for børn med kræft. Den 25. maj fra klokken 10 til 14 fra er der fodboldskole for børn med kræft hos ASA Fodboldklub i det centrale Aarhus, og her får børnene besøg af en helt særlig gæst. Anføreren for det danske kvindelandshold i fodbold Pernille Harder, kigger nemlig forbi. “Det er utroligt vigtigt for mig, at vi kan skabe rammer for, at børnene skal have en så god hverdag som muligt og få lov til at være børn. Derfor er det fantastisk, at DGI Fodbold og Børnecancerfonden giver børn med kræft mulighed for at glemme kræften, imens de er på fodboldskole. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på besøg,” udtaler Pernille Harder. En stærk ambassadør for BørnecancerfondenPernille Harder spiller til daglig hos de tyske mestre i Bayern München og er en af verdens bedste kvindelige fodboldspillere. Og så er hun Børnecancerfondens ambassadør, og er med til at sætte fokus på fondens arbejde og børn med kræft.  “Pernille Harder er en fantastisk ambassadør, og vi er så glade for, at hun tager sig tid til at besøge børnene på fodboldskolen. Hun er med til at give dem en uforglemmelig dag, og det fortjener børnene,” siger Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen. Der er også fodboldskole den 1. juni hos Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby. Pressen er velkommen. Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om DGI-fodboldskolerne i landet. Børnecancerfondes navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.Læs mere om fodboldskolerne.

Skovtårnet klædt i gulI Skovtårnet ved Rønnede havde Team Rynkeby inviteret kræftramte børn og deres familier til at overvære en særlig træningsdag. Her fik børnene en unik oplevelse, alt imens de heppede på de cirka 250 ryttere, der cyklede op i det 46 meter høje tårn. Cykelturen var en ud af mange træningsture, der skal gøre rytterne klar til at cykle helt til Paris i juli.Det er oplevelser som denne, der giver børn med kræft og deres familie et pusterum i en hård hverdag med mange hospitalsbesøg og hårde behandlinger.Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder, der hvert år donerer et stort beløb til forskning i børnekræft.Du kan læse mere om vores samarbejde her. Deltager- og indsamlingsrekord ved Copenhagen MarathonFundRacers satte både deltager- og indsamlingsrekord med 120 løbere og en indsamling på 723.079,89 kr. Kræftramte børn og forældre, samt venner og familie til de deltagende løbere stod i FundRacer-heppezonen og heppede løberne frem. FundRacers er en frivillig organisation, der hvert år samler penge ind til Børnecancerfondens arbejde. Du kan læse mere om FundRacers store arbejde her.

Det var noget, der kunne mærkes hos familier med kræftsyge børn, da hele Danmark gik sammen til FodboldtrøjeFredag og slog indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner. Mange familier fulgte med og kunne se den massive støtte i hele landet, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt FodboldtrøjeFredag den 1. marts. Den endelige indsamling slog rekord og gav 8.150.000 kr. til børn med kræft. Der var fodboldtrøjer overalt på arbejdspladser, skoler, foreninger, fodboldklubber og mange andre steder. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år flere end 500 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var fodboldtrøjer her, der og alle vegne på de sociale medier. 7-årige Albert fra Karlslunde har leukæmi, og hans familie havde også trøjerne på og kunne se den massive støtte mange steder. ”Det er helt vanvittigt med den opbakning, der har været til FodboldtrøjeFredag i år. Det har været så rørende at se hvor uendeligt mange virksomheder og mennesker, der har bakket op om dagen. I et langt behandlingsforløb, som til tider kan være en ensom kamp som familie, giver støtten fra fodboldtrøjerne følelsen af, at vi ikke er alene. Det betyder også, at Børnecancerfonden kan fortsætte deres enestående arbejde, som vores familie mærker,” lyder det fra Alberts far, Martin Yttergård Berthelin.   Albert i fodboldtrøje til FodboldtrøjeFredag ”Det var sjovt og anderledes at se så mange voksne i fodboldtrøjer. Normalt ser jeg kun fodboldtrøjer til fodboldkampe, eller når jeg selv spiller fodbold. Lige nu er min yndlingstrøje Nicolai Vallys fra Brøndby,” lyder det fra Albert.  Besøg af TV2 ØSTOgså i Benløse hos familien Damlund var fodboldtrøjerne taget på, og her kunne man også mærke den massive støtte, fortæller forældrene til 8-årige Nohr Damlund, Jon og Stephanie. Familien havde på dagen besøg af TV2 ØST, hvor de fortalte deres historie. ”Det er rigtig rart, at så mange mennesker deltager i FodboldtrøjeFredag. Det betyder meget for os. At se andre har fodboldtrøjer på, gør, at vi kan mærke støtten fra både kendte ansigter og fremmede mennesker,” siger Jon Damlund. 8-årige Nohr fra Benløse Nohr var to år gammel, da han første gang fik konstateret leukæmi i 2017. Han kom i behandling og blev rask. Men han fik tilbagefald i 2022 og blev syg igen. Herefter fik han intensiv kemobehandling, strålebehandling og en knoglemarvstransplantation.Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning. Familien Damlund har fået hjælp gennem Børnecancerfonden med blandt andet psykologhjælp og legeterapi til Nohr, hvilket har været uundværligt for familien. Nohr og hans familie deltog hos TV2 ØST. Se indslaget her.  I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, og op mod 600 er i behandling for børnekræft årligt. I dag overlever 6 ud af 7 børn. Men halvdelen får senfølger. Derfor er der brug for opbakning til Børnecancerfonden, som er en privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børn med kræft.  Ifølge familien Damlund betyder FodboldtrøjeFredag meget for dem, da det er en positiv måde, man kan sætte fokus på børnekræft. ”Det betyder rigtig meget, at vi har nogle i ryggen, som kan hjælpe. At have et kræftsygt barn er en helt ny verden. Vi har været så glade for den støtte, vi har fået gennem Børnecancerfonden! Og bliver så glade for at se at engagementet og støtten til FodboldtrøjeFredag bliver mere og mere,” siger Stephanie Damlund.

Store dele af Danmark var fyldt med farvestrålende fodboldtrøjer og arrangementer med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold på arbejdspladser, skoler, foreninger og mange andre steder. FodboldtrøjeFredag satte et stort aftryk på fredag den 1. marts, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt den årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft. Nu er indsamlingen talt endeligt op, og de sidste virksomhedsindbetalinger er gået ind. 8.150.000 kr. blev der samlet ind, og sidste års indsamlingsresultat blev dermed mere end fordoblet. Det vækker stor glæde i Børnecancerfonden. ”Det er overvældende, at hele Danmark igen tog imod FodboldtrøjeFredag og viste støtten til børn med kræft. Det var rørende og imponerende at se den massive opbakning overalt, lige fra børn med trøjer til mange former for arrangementer på arbejdspladser og virksomheder rundt om i landet. Det er simpelthen fantastisk at nå et resultat på mere end 8 millioner kroner,” lyder det stolt fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Team Rynkeby støttede op om #FodboltrøjeFredag. Rekordstor opbakning fra både private og virksomhederDanske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden, og siden har udviklet sig til en national begivenhed sammen med og til fordel for Børnecancerfonden. FodboldtrøjeFredag slog rekord på flere parametre. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år mindst 513 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var nok svært at undgå at blive mødt af fodboldtrøjer på de sociale medier.FodboldtrøjeFredag har i den grad fået vokseværk. ”Det er utrolig flot, at det indsamlede beløb til fordel for børn med kræft er fordoblet i forhold til sidste år. Der skal lyde en stor tak til alle, der har deltaget og givet et bidrag til årets FodboldtrøjeFredag, som igen viser, det magiske som sker, når danskerne i fællesskab trækker i trøjen og rykker sammen om et godt formål. I Danske Spil er vi stolte over at stå bag FodboldtrøjeFredag sammen med Børnecancerfonden, og vi glæder os allerede til næste år,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.   Beierholm i Aalborg var trukket i fodboldtrøjerne. Dagen med stor betydningI Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, og op mod 600 er i behandling for børnekræft årligt. I dag overlever 6 ud af 7 børn. Men halvdelen får senfølger. Derfor er der brug for opbakning til Børnecancerfonden, som er en privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børn med kræft.  FodboldtrøjeFredag er en positiv måde, man kan sætte fokus på børnekræft. ”Dagen viser, at man sagtens kan pakke en yderst alvorlig sag - nemlig børnekræft – ind i en festlig dag, hvor virksomheder ændrer arbejdsdagen for en stund, og mange får en anderledes dag med grin og godt humør. Dagen er nemlig med til både at sætte fokus på børn med kræft og samtidig sikre de afgørende midler til at gøre en forskel,” slutter Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning. Der er altid FodboldtrøjeFredag første fredag i marts. Næste gang er fredag den 7. marts 2025. Læs mere om FodboldtrøjeFredag Beierholm i København var også trukket i fodboldtrøjerne.

Danske Spil og Børnecancerfonden inviterer i dag fredag den 1. marts 2024 hele Danmark til #FodboldtrøjeFredag for at støtte fondens arbejde. Fællesskabet er vokset markant de seneste år, og målet i år er at slå 2023’s indsamlingsrekord på 4 mio. kr. FodboldtrøjeFredag samler igen i år helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, når den årlige indsamlingsdag afholdes i dag fredag den 1. marts. Her trækkes fodboldtrøjen over hovedet i hele landet for at støtte børn med kræft – og det har flere og flere gjort. Således er antallet af deltagende virksomheder næsten tredoblet på et år, ligesom det indsamlede beløb er vokset fra 1,5 til 4 mio. kr.”Vi er stolte af FodboldtrøjeFredag. Det handler om at dele glæden ved fodbold og samtidig støtte et godt formål. Vi fortæller om FodboldtrøjeFredag på vores kanaler og vi er glade for, at vores sponsorfodboldklubber er med til at samle fans og erhvervsnetværk, og at fodboldspillere har besøgt børnekræftafdelinger for at give børnene en særlig oplevelse. Målet er at løfte opbakningen til FodboldtrøjeFredag endnu mere og at samle endnu flere penge ind, som kan hjælpe børn med kræft og deres familier,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.  Det er sjette år, at Børnecancerfonden og Danske Spil afholder den årlige indsamlingsdag. Sidste år blev der samlet 4 millioner kroner ind. Ambitionen er at indsamle endnu mere i år, og at flere virksomheder end nogensinde før deltager.Et internt event, der blev til en national begivenhedDanske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden og siden har udviklet sig til en begivenhed, alle virksomheder kan deltage i. Børnecancerfonden og Danske Spil arbejder sammen for at udbrede dagen til endnu flere. Nogle vælger at bære deres favorittrøjer, mens andre arrangerer festlige begivenheder på arbejdspladserne med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold.”Vi er virkelig taknemmelige for den store opbakning, der sikrer opmærksomhed på børn med kræft. Børnecancerfonden er en lille, privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra. FodboldtrøjeFredag er en vigtig begivenhed for os, og det rejser penge til vigtig forskning i børnekræft, oplysning og støtte til familierne. Vi håber, at rigtig mange igen vil trække i fodboldtrøjerne rundt om i Danmark,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.Det er nemt at deltage i #FodboldtrøjeFredag: Tag en fodboldtrøje på, indbetal et valgfrit beløb til Børnecancerfonden og del gerne et billede på de sociale medier under #FodboldtrøjeFredag.  Alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.Læs mere om FodboldtrøjeFredagFaktaIndsamlede midler 2022: 1,5 mio. kr. 2023: 4 mio. kr.Deltagende virksomheder 2022: 882023: 233Pressekontakt hos Danske Spil: 2121 3342Pressenummer til Børnecancerfonden: 4018 4802

Danske Spil og Børnecancerfonden har fredag slået indsamlingsrekorden på den årlige "FodboldtrøjeFredag". Der er indtil videre indsamlet 4.435.513 kr. og sidste års indsamling er slået. I 2023 blev der indsamlet fire millioner kroner til kampen mod børnekræft. "Jeg er stolt og overvældet over, at #FodboldtrøjeFredag på nuværende tidspunkt allerede har slået rekord og indsamlet hele 4.4 mio. kr. Der er stadig mange, der støtter os og deler glade billeder fra en festlig dag. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker over weekenden, og er spændt på, hvilket samlet indsamlingsresultat vi sammen kan fejre den 15. marts, hvor vi forventer, at de sidste virksomhedsindbetalinger er kommet ind. Tusind, tusind TAK for en helt fantastisk opbakning og for en helt særlig dag," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Beløbet vil ende med at blive endnu højere, for der kan indbetales 14 dage endnu. Læs mere om FodboldtrøjeFredagFaktaIndsamlede midler 2022: 1,5 mio. kr. 2023: 4 mio. kr.Deltagende virksomheder 2022: 882023: 233Pressenummer til Børnecancerfonden: 4018 4802

Seks børn med kræft fik i sidste uge en unik oplevelse, da de blev inviteret ud til fodboldklubben Brøndby IF til en dag i familieloungen og et møde med nogle af Brøndbys stjerner. En stor oplevelse for både børnene og Brøndbyspillerne.Når man er barn og ramt af kræft, er livet fyldt med bekymringer, kemobehandlinger og meget tid på sygehuset – i stedet for bare at være barn.Men torsdag den 15. februar 2024 var helt speciel for Albert, Nohr, Augusta, Clement, Ellen og Lilli. De er mellem 6 og 14 år og har alle kræft. For en stund kunne de tænke på noget andet, da fodboldklubben Brøndby IF havde inviteret dem ud til en helt særlig oplevelse for at se holdet træne, spise pizza, spille FIFA og møde spillerne Nicolai Vallys, Kevin Mensah og Mathias Kvistgaarden i familieloungen.Børnene er alle fra et af Børnecancerfondens projekter, der hedder RESPECT, som er et ambassadørprojekt, hvor børn med kræft får besøg af deres raske venner på hospitalet. Med sig havde de derfor også deres ambassadører og forældre.  En af dem, der fik en helt særlig oplevelse, er Lilli på 14 år. Hun har en hjernetumor og hendes kræftforløb startede for et år siden med en form for epileptiske anfald og hovedpine. Forløbet har været barskt, men i dag fik tankerne et frikvarter fra bekymringerne i nogle timer.  ”Det betyder virkelig meget for mig at tænke på noget andet end al denne kræft. Det er så fedt at komme herud i Brøndby IF og opleve noget, som næsten ingen andre oplever. Og at opleve noget, der kun sker én gang i livet. Så det er virkelig fedt”, lyder det fra 14-årige Lilli.   Lilli (th) og hendes veninder Med sig havde hun sine ambassadører og veninder Nanna og Victoria.  ”Som Lillis ambassadør er jeg med på hospitalet og ser, hvad der sker derude. Det er ikke rart. Jeg har vænnet mig lidt mere til det nu. Og i dag synes jeg bare er hyggelig, og det er virkelig fedt at være her. Det er en engangsoplevelse, så det er virkelig dejligt at få denne mulighed,” lyder det fra Victoria.  Mødet med VallysDagen startede med, at børnene så spillerne træne. Så blev det tid til pizza til frokost og kort tid efter kom de tre fodboldstjerner Nicolai Vallys, Kevin Mensah og Mathias Kvistgaarden forbi og gav autografer samt mødte børnene.  Albert på 7 år har leukæmi og glædede sig især til at møde Nicolai Vallys sammen med sin far. Det er ikke hver dag, at man får lov til at møde en fra fjernsynet, lød det fra en spændt Albert. Albert, 7 år, spiller mod Nicolai Vallys  ”Det er meget sjovere at være her end på sygehuset. Her er mere at lave,” lyder det fra Albert, der fik en snak og autografer af spillerne.    En stor oplevelse for BrøndbystjernerneDet var ikke kun en stor oplevelse for børnene. Det var det også for de tre fodboldspillere. Brøndby IF var sidste år på besøg på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. I dag var det omvendt. Det er svært ikke at blive rørt, når man er med til at give kræftramte børn en helt speciel dag, lød det fra alle tre spillere.   ”Det er skønt. Jeg synes, det er en lille smule rørende. Jeg prøver at nyde det,” lyder det fra Nicolai Vallys fra Brøndby IF.  Clement spiller FIFA mod Mathias Kvistgaarden“Jaaaaaaaaaa, jeg vandt 4-0,” råbte Clement, da han vandt over Mathias Kvistgaarden i FIFA. Og det er meget federe end at have lymfeknudekræft, blev de enige om.  Et tre timers langt event var slut og sendte børnene enten hjem eller videre på sygehuset – med en stor oplevelse at huske tilbage på.  Besøget i Brøndby IF er kommet i stand ved et samarbejde mellem Danske Spil og Børnecancerfonden i forbindelse med den årlige indsamlingsdag FodboldtrøjeFredag den 1. marts 2024.

I 2023 støttede Børnecancerfonden projekter med hele 46 mio. kr. til gavn for børn og unge med kræft.  Rekordmange søgte midler til deres projekter Børnecancerfonden uddeler hvert år et stort tocifret millionbeløb primært til forskning i børnekræft. I 2023 har 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning fået støtte. Størstedelen af midlerne, nemlig 42 mio. kr., går alene til forskningsprojekter.  ”Forskning er livsvigtig og altafgørende for, at vi kan være med til at sikre, at færre børn dør af kræft og flere overlever til et liv uden senfølger efter deres kræftforløb,”Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.   Se et samlet overblik over alle modtagere i 2023.  Styrkelse af forskning og støtte til børnekræftområdet Projekterne har det til fælles, at de bidrager til forskningens udvikling og forbedrer vilkårene for børn og unge med kræft.   Bevillingerne i år går blandt andet til udvikling af nye og bedre metoder til at diagnosticere, behandle og forebygge børnekræft. Der gives også bedre støtte til børn med senfølger efter en hjernetumor samt til et unikt europæisk forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og førende børnekræftcentre i Holland og Tyskland, som kan være med til at løfte dansk børnekræftforskning gennem internationale netværk og samarbejder.  Der er også givet støtte til postdoc-bevillinger og efteruddannelser. Ligesom landets fire børnekræftafdelinger også modtager støtte til at afholde aktiviteter for børn og unge samt til søskendeprogrammer. Rekordmange havde ansøgt Aldrig før har så mange søgt midler hos Børnecancerfonden. 128 ansøgninger er blevet vurderet af Børnecancerfondens videnskabelige udvalg og den sundhedsfaglige bestyrelse. Året før var der tale om 97 ansøgninger.  “Vi havde gerne uddelt endnu flere penge og støttet flere projekter. Men der er et større behov, end vi har penge til,”Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.   Børnecancerfonden er en lille privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børnekræft. Siden 1995 har fonden uddelt mere end 570 mio. kr. til børnekræftområdet med stærkt fokus på forskning.  Du kan læse mere om alle projekter, som Børnecancerfonden støtter, her.

I november var Børnecancerfondens bestyrelse samlet til årets uddelingsmøde. Her blev det besluttet, hvordan indsamlede midler fra 2023 skal fordeles. Børnecancerfondens bestyrelse har nu uddelt 46 mio. kr. Midlerne fordeler sig på tre formål: forskningsprojekter, familiestøtte og oplysning.  Over 90 procent af uddelingerne af midlerne fra 2023 går til forskning. “Pengene skal hurtigt ud at arbejde, så de kan skabe bedre vilkår for børn og unge med kræft,”udtaler direktør Marianne Benzon Nielsen.  Forud for uddelingsmødet i bestyrelsen havde Børnecancerfondens videnskabelige udvalg, der består af en række faglige eksperter, vurderet et rekordhøjt antal ansøgninger i år. Udvalget er nedsat for at sikre en høj og faglig kvalitet i den forskning, som fonden støtter. Vi glæder os til at folde projekterne mere ud i januar 2024. Læs allerede nu om de støttede projekter her.

Årets donation fra Sportscar Event slog alle forventninger og landede på hele 1.750.000 kr. Udover den flotte donation har kørerne og de frivillige i projektet været med at give familier med kræft inde på livet et kærkomment (og hæsblæsende) pusterum.    Tusind tak til jer alle, der hvert år sætter alt ind på at lave de bedst mulige børne- og køredage.  Læs mere om vores samarbejde med Sportscar Event Læs, hvordan I kan støtte Børnecancerfonden

Børn med højrisiko leukæmi bliver behandlet med stamcelletransplantation. Men 30 % af de transplanterede børn får alvorlige stofskifteforstyrrelser, som kan føre til tidlig åreforkalkning og livstruende hjertekarsygdom. Det viser forskning støttet af Børnecancerfonden. Projektets resultater er afgørende for bedre opsporing og behandling af tidlig hjertekarsygdom hos børnekræftoverlevere. Akut leukæmi (blodkræft) er den mest udbredte kræftform hos børn. Sygdommen rammer hvert år 40-50 børn i Danmark. Børn, der har højrisiko leukæmi, bliver behandlet med stamcelletransplantation forudgået af kemoterapi og eventuelt stråleterapi. Disse børn er i særlig høj risiko for alvorlige bivirkninger og senfølger.  Et forskningsprojekt på Rigshospitalet har undersøgt forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det såkaldte ”metaboliske syndrom”) og åreforkalkning hos yngre voksne, der som børn er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Det er komplikationer, der kan føre til tidlig og potentielt dødelig sygdom i hjerte og blodkar.  Forskerne undersøger også, om det er muligt at bedre disse stofskifteforstyrrelser gennem intensiv fysisk træning af voksne, der er transplanterede som børn.  Projektet gennemføres som to parallelle ph.d.-studier. Et af studierne er for nylig afsluttet med afgørende forskningsresultater. Det andet studie bliver afsluttet i 2024, men har allerede givet forskerne vigtig ny viden.  ”Med støtte fra Børnecancerfonden har vi fået mulighed for at undersøge, hvordan vi kan hjælpe patienter med senfølger efter stamcelletransplantation, for derved at reducere disse unge menneskers øgede risiko for tidligt indsættende hjertekarsygdom,”Klaus Müller, professor, dr.med. og hovedvejleder.  Markant forhøjet forekomst af stofskifteforstyrrelser og åreforkalkning Forskerne har undersøgt 96 patienter, som i barndommen er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Resultaterne viser, at 30 % af patienterne har stofskifteforstyrrelser. Hertil kommer, at 25 % af deltagerne har åreforkalkning i halskarrene og 10 % i hjertekarrene. Det er høje tal. Især i betragtning af, at deltagerne i projektet gennemsnitligt er under 30 år. Og der er tale om en klart forhøjet forekomst i forhold til normalbefolkningen. Hos raske personer i samme aldersgruppe ses kun en forekomst på nogle få procent. ”Takket være støtten fra Børnecancerfonden har vi kunnet undersøge forekomsten af åreforkalkning hos patienter, der er behandlet med stamcelletransplantation pga. kræft i barndommen,” Tina Gerbek, læge, ph.d.   Ny vejledning for opsporing af tidlig hjertekarsygdom Studiets resultater har konkret ført til, at forskerne nu er i gang med at planlægge en ny vejledning, der skal sikre bedre opsporing af tidligt indsættende åreforkalkning og hjertekarsygdom hos overlevere efter stamcelletransplantation i barndommen. Det skal føre til mere målrettet opfølgning og behandling af denne sårbare patientgruppe.  Mærkbart nedsat fysisk kapacitet og muskelmasse Delresultater fra den anden del af projektet peger i retning af markant nedsat kondition og reduceret muskelmasse hos hovedparten af langtidsoverlevere efter stamcelletransplantation. Resultaterne viser også, at det er muligt at genopbygge muskel- og knoglemasse hos patienterne gennem struktureret træning. Det har stor betydning for den stigende gruppe af unge børnekræftoverlevere, der har tegn på tidlig aldring.Den viden, der er genereret i de to delstudier, er afgørende for at kunne implementere bedre og mere målrettet opfølgning og behandling af patienter, der som børn er behandlet med stamcelletransplantation.  Fakta Projektet er delt op i to ph.d.-studier.Delstudie 1 undersøger forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det metaboliske syndrom) samt tegn på tidlig indsættende åreforkalkning hos yngre voksne, der er blevet behandlet med stamcelletransplantation i barndommen. Delstudie 2 undersøger effekten af struktureret træning af yngre voksne, der har udviklet stofskifteforstyrrelser efter stamcelletransplantation.De to delstudier har samlet modtaget 3.325.202 kr. i støtte fra Børnecancerfonden fra 2017-2021.ForskereKlaus Müller, professor, dr. med. og hovedvejleder Tina Gerbek, læge, ph.d. (delstudie 1)Anne Nissen, læge, ph.d.-studerende (delstudie 2) Læs mere om stamcelletransplantation hos børn. Andre projekter med fokus på senfølger efter stamcelletransplantationKostens betydning for bivirkninger efter leukæmibehandling Bedre diagnostik af karskader efter stamcelletransplantation Spectra - Ny biobank for forskning i bivirkninger efter stamcelletransplantation

Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr. til kampen mod børnekræft. Hele september har Flying Tiger Copenhagen samlet ind til børn med kræft i deres butikker i anledning af International Børnekræftmåned. Resultatet af indsatsen rundt i butikkerne er nu talt sammen, og det betyder, at Børnecancerfonden får en flot donation på hele 875.473 kr. – alene for september. TAK til de mange passionerede medarbejdere og hjertevarme kunder, der har støttet indsamlingen. Læs mere om vores samarbejde med Flying Tiger Læs, hvordan I kan støtte Børnecancerfonden

Lørdag den 30. september 2023 var en vaskeægte festdag, hvor Team Rynkeby kunne afsløre, hvor mange penge de danske hold har samlet ind i sæson 22/23 - og det er imponerende! Donationen til Børnecancerfonden på 19.400.177 kr. taler sit eget tydelige sprog. Vi kan kun bukke os i støvet af beundring, over den indsats alle i og omkring Team Rynkeby lægger i projektet og ydmygt sige TUSIND TAK, for det I gør for børn med kræft. TAK Læs mere om vores samarbejde med Team RynkebyLæs mere om at blive virksomhedsdonor

”Mr. Graversen” er en dokumentar, der bl.a. handler om, hvordan en familie kan påvirkes, når et barn får kræft. Michael Graversen, der også er instruktør på dokumentaren, fik som barn konstateret leukæmi. Historien om familien Graversen vises i dokumentaren, og portrætterer, hvordan forældrene aldrig er kommet sig over følgerne af Michaels børnekræftforløb. Michaels mor tog sig af ham, mens faren endte ud i et misbrug. I dag er Mr. Graversen (Michaels far) ude af sit misbrug, som i mange år prægede familierelationerne. Heldigvis er det aldrig for sent at få det bedre. Dokumentarfilmen ’Mr. Graversen’, der blev hædret på årets CPH:DOX, vises nu på DR. Den rørende dokumentar kan ses her.

Det har et delstudie under forskningsprojektet FAMOS (FAMily-Oriented Support) for nylig påvist. Det unikke ved projektet er, at det er et psykologforløb, som inddrager hele familien og foregår i hjemmets trygge rammer. Tilsvarende tilbud findes ikke andre steder i verden eller i Danmark. Små børn (2-5 år), der har haft kræft, oplever et markant fald i såkaldt traume-relateret adfærd (angst, udadreagerende reaktioner m.m.), når familien har deltaget i et psykologisk forløb i hjemmet. Den øgede trivsel hos børnene hænger i høj grad sammen med, at morens symptomer på depression blev mindsket efter forløbet, viser det nyligt publicerede delstudie. Resultatet er særligt interessant, fordi forskningsprojektet tidligere har vist, at forældre til et barn med kræft oplever et markant fald i depressive symptomer både 6 og 12 måneder, efter de har deltaget i et psykologforløb for hele familien. Men det er første gang, forskere har undersøgt, om små børn, der har haft kræft, har gavn af et familieterapeutisk forløb i hjemmet. Både mødre og fædre har deltaget i studiet. Forskerne fandt, at morens depressive symptomer havde større betydning for børnenes traume-relaterede adfærd end farens depressive symptomer. Forskellen kan skyldes, at det oftest er moren, som tager orlov med det syge barn, mens faren sikrer familiens indkomst, men det skal undersøges nærmere. FAMOS blev en del af Børnecancerfondens psykosociale tilbud, FAVN, i 2021. Tilbuddet udspringer af et forskningsprojekt, der siden 2014 har undersøgt, om et psykologforløb til familier med et kræftsygt barn lige efter afsluttet behandling kan øge forældrenes trivsel. Fokus er særligt på depression, angst og posttraumatisk stress. Projektet undersøger også, om øget trivsel hos forældrene samtidig forbedrer børnenes belastningssymptomer og livskvalitet. I alt 109 familier (bestående af 109 børn og 204 forældre) deltog i forskningsprojektet. Familiernes symptomer på posttraumatisk stress, depression og angst blev sammenholdt med en kontrolgruppe, der modtog almindelig støtte i ambulante forløb. Foruden det markante fald i depressive symptomer hos de forældre, der deltog i FAMOS-projektet, faldt forældrenes symptomer på posttraumatisk stress markant efter 12 måneder sammenlignet med kontrolgruppen. Om FAMOS (FAMily-Oriented Support)Har bl.a. modtaget 1,5 mio. kr. i støtte fra BørnecancerfondenUdmøntede sig i 2021 til et nyt støttetilbud under Børnecancerfondens psykosociale paraply, FAVNTilbuddet er åbent for alle familier med et barn (0-18 år), der har haft kræftUdspringer af 8 års forskning udført i samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og de fire børnekræftafdelinger i DanmarkEr gennemført som et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af i alt 109 børn/204 forældre modtog 6-7 psykologsamtaler i hjemmet, mens den anden halvdel modtog psykologsamtaler på børnekræftafdelingen efter behov og afhængig af afdelingens tilbud om psykologhjælpEr den første videnskabelige undersøgelse, der belyser effekten af et psykologisk terapiforløb til familier til børn med kræft efter endt behandlingEr det eneste evidensbaseret tilbud, der inkluderer hele familien, og som foregår i hjemmet Resultaterne er beskrevet i to videnskabelige artikler, Home-based cognitive behavioural therapy for families of young children with cancer (FAMOS) og Effects on Pediatric Cancer Survivors: The FAMily-Oriented Support (FAMOS)

Du behøver ikke superkræfter for at være en superhelt. For andet år i træk samler Flying Tiger Copenhagen og alle deres butikker landet over ind til Børnecancerfonden i september. September er verden over International Børnekræft-måned, og det markerer Flying Tiger Copenhagen med deres “Superhero Month”, hvor de samler ind til Børnecancerfonden. Sidste år fik energiske og dedikerede medarbejdere aktiveret deres fantastiske kunder og fik på blot én måned samlet knap 1. mio. kr. ind. Igen i år vil Flying Tiger Copenhagen samle ind til kampen mod børnekræft. Det gør de bl.a. ved: at spørge kunderne i deres butikker, om de vil donere et beløb til Børnecancerfonden ved kassen.at sælge surprise-bags, hvoraf 10 kr. går til Børnecancerfonden.at salget på udvalgte varer går ubeskåret til Børnecancerfonden. ”Kræft er forfærdeligt og noget, vi alle har et personligt forhold til. Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne være med til at bidrage til denne fine organisation, og jeg håber, at vores samarbejde kommer til at fortsætte for evigt. Det er enormt inspirerende at kunne deltage og se det drive og det engagement, der er i Børnecancerfonden. Sammen gør vi en forskel!”– Retail Manager Denmark, Mattias Fredenstedt Det er et partnerskab, som vi hos Børnecancerfonden er meget stolte over. “Samarbejdet er noget, som gør en stor forskel for de 500-600 børn, der lige nu er i behandling for børnekræft. Det er helt afgørende for os, at der er nogle passionerede mennesker med store hjerter, som ønsker at gøre en forskel for børn med kræft. De kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene. Tusind TAK til de mange gode mennesker hos Flying Tiger Copenhagen, både på hovedkontoret og dem ude i butikkerne, som har fået det hele til at ske. Og ikke mindst TAK til de hjertevarme kunder, som har ønsket at støtte op om initiativet,”– Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

DGI Fodbold, indgår et nyt partnerskab med Børnecancerfonden, Danmarks eneste fond, der kun arbejder for børn med kræft. Det bliver et partnerskab, der kun handler om børn. Hvert år giver DGI Fodboldskoler over 10.000 børn glæde, bevægelse og nye venner i fantastiske fællesskaber over hele Danmark. Børnecancerfonden har i år fået en central placering på årets fodboldskoletøj. Det er gjort for at sætte fokus på en organisation, som ikke blot samler penge ind til vigtig forskning i børnekræft, men også arbejder for, at børnene kommer godt tilbage til børnelivet og fællesskabet efter deres sygdom. DGI står for fællesskab – et fællesskab, der er for alle. Børnene kommer til at lære en masse om fællesskab, fodbold og livet i disse dage. ”Børn med kræft er på mange måder trukket ud af fællesskabet mens de er i behandling. Det kan nogle gange næsten være værre end operationer og medicin. Derfor glæder Børnecancerfonden sig over, at DGIs store stemme, gennem fodboldskolerne, skaber opmærksomhed om børnekræft og inviterer alle ind i fællesskabet. Tusind TAK for at sætte fokus på børn med kræft, som kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene.”-Marianne Benzon, Direktør i Børnecancerfonden.   #sætglædenispil  På fodboldskolerne sættes glæden i spil og glæde smitter – også selvom man er syg. Der arbejdes på at skabe fodboldskoler, hvor kræftsyge børn og deres søskende kan få en pause fra sygdommen og for en stund være ligesom alle andre børn. Selvom børn med kræft har kondi som en 70-årig skal DGI Fodboldfællesskab nok sørge for at få alle med. For det er dét et fællesskab kan – bære hinanden.  Lars Møller, formand for DGI Fodbold, tilføjer: ”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Børnecancerfonden. Ikke kun for at sætte fokus på en organisation, hvis arbejde er utroligt vigtig for mange familier i en svær situation, men også fordi den fodboldglæde, som vi har så meget af, deles med børn, der ikke kan deltage i de almindelige fodboldskoler. Vi arbejder derfor på, sammen med vores Landsdelsforeninger og Børnecancerfonden at tilbyde en DGI Fodboldskole for kræftsyge børn og deres søskende, hvor vi sammen kan sætte glæden i spil."  En styrke for børnene 500-600 børn er hvert år i behandling for børnekræft. Det er børn, som rives ud af deres faste hverdag med venner og sport, og den erstattes nu med kemoterapi og isolation på hospitalet. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre diagnosticering, behandling af børnekræft og mindske senfølger, så børnelivet efter kræft bliver på niveau med deres raske jævnaldrende. Det kan fonden kun gøre med bidrag udefra, da Børnecancerfonden er en selvstændig fond. Fonden støtter også familier med kræftsyge børn, det kan være i form af psykologhjælp, legater, en tur i et feriehus eller oplevelser, netop som DGIs fodboldskole kan give alle børn.  For spørgsmål og yderligere oplysninger kan du kontakte: Projektansvarlig i Børnecancerfonden Elin W. Thomassen, +45 44 12 75 33  Formand for DGI Fodbold Lars Møller, +45 22 99 99 19

Forskerne bag et nyt studie konkluderer, at mutationer i genet UBTF definerer en unik undertype af børn med akut myeloid leukæmi (AML). Forskerne bag et nyt studie konkluderer, at mutationer i genet UBTF (Upstream Binding Transcription Factor) definerer en unik undertype af børn med akut myeloid leukæmi (AML), som tidligere manglede en onkogen driver (et gen som potentielt kan forårsage kræft) og kan få afgørende betydning for fremtidig risikoinddeling af børn med AML. Børn med AML har generelt en høj risiko for tilbagefald efter endt behandling. Det er endnu ikke fuldt ud karakteriseret, hvad der fører til tilbagefaldet. For at definere spektret af genændringer, der er almindelige ved tilbagefald, udførte forskerne i et nyt studie (læs om det her) en integreret profilering af 136 patienter med tilbagefald af AML ved hjælp af RNA-sekventering, helgenomsekventering og target-capture-sekventering. UBTF-genmutation er sjældent set førUdover velkarakteriserede gen-forandringer, identificerede forskerne også mutationer i UBTF-genet i 12 ud af 136 tilfælde, svarende til 8,8 procent af patienterne. Det er tidligere sjældent blevet observeret i AML, forklarer forskerne. UBTF-mutations-positiv AML forekom almindeligvis i de tidlige ungdomsår hos de undersøgte patienter. UBTF-mutationerne var gensidigt udelukket fra de velkendte genmutationer, der er almindelige ved tilbagefald, men forekom hyppigt sammen med FLT3-ITD-mutationer (44,4 procent) eller WT1-mutationer (40,7 procent). Fundet kan få afgørende betydning for børn med AML og risiko for tilbagefald. Resultaterne blev præsenteret på årsmødet i ASH tirsdag den 14. december. Læs den fulde originale artikel på hæmatologisk tidsskrift.

Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft - hos ca. 10 % af børnene. Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft – hos ca. 10 % af børnene.  Det har i årtier været en gåde for forskerne, hvorfor børn rammes af kræft, da det ikke er en mangeårig uhensigtsmæssig livsstil, der umiddelbar kan være årsagen. Men hvorfor så? I en ny artikel udgivet i ugeskriftet.dk har en række forskere gennem helgenomsekventering (kortlægning af DNA/gener) påvist, en genmutation kaldet TP53 hos en tre-årig pige med diagnosen rabdomysarkom. Netop dette fund kan sætte lægerne i stand til at forbedre behandling og forebygge nye kræfttilfælde hos både barnet og familien. Læs hele historien på ugeskriftet.dk STAGINGHelgenomsekventering er kernen i forskningsprojektet STAGING, som siden 2017 har tilbudt alle børn og deres nærmeste familie at få kortlagt deres DNA med henblik på at identificere specifikke gener eller genmutation, der kan disponere til kræft. Børnecancerfonden har støttet forskningsprojektet, STAGING, med knap 16 mio. kr.

En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der har støttet projektet. Beskeden om, at ens barn har kræft, er en af de barskeste forældre kan få. Hvert år rammes omkring 200 børn i Danmark af kræft. Heldigvis er overlevelsen høj og 85 % overlever. Men behandlingen strækker sig ofte over flere år, og vender op og ned på dagligdagen for hele familien. Også psykologisk er det en hård belastning, og forløbet øger risikoen for, at nogle forældre efterfølgende udvikler en række psykiske reaktioner så som angst, PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) og depression. Derfor har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, med udgangspunkt i en amerikansk model, udviklet et psykoterapeutisk forløb, som er målrettet familier til børn med kræft. Samtalerne foregår hjemme hos familien, når barnet har afsluttet sin behandling. "Selvom vi var det samme forløb igennem, så vi tingene på forskellige måder og bearbejdede det forskelligt undervejs. Gennem psykologforløbet i vores hjem fik vi og børnene sat ord på alle de små ting, der har haft stor betydning for os hver især, men som vi ikke havde talt om før". Det siger, Monica, mor til Frederik, som fik leukæmi, da han var 2,5 år. Efter 2,5 års behandling var Frederik rask, og i dag er han 7 år. Det særlige psykologforløb hedder FAMOS (FAMilie Orienteret Støtte), og resultaterne derfra er overbevisende. En videnskabelig undersøgelse viser, at forældre, der deltog i FAMOS blandt andet havde lavere grad af PTSD. PTSD kan eksempelvis føre til undgåelsesadfærd, hvor man undgår situationer eller steder, som minder en om en negative oplevelse, eller det kan føre til øget vagtsomhed, hvor man eksempelvis er mere opmærksom på tilbagevendende symptomer såsom feber. Disse, og andre symptomer på PTSD, var lavere efter 12 måneder, sammenlignet med andre forældre til børn med kræft, som ikke fik tilbudt FAMOS. Det samme gjaldt graden af depression eksempelvis i form af følelse af tristhed eller mistet interesse. På baggrund af de gode resultater har Børnecancerfonden besluttet at tilbyde dette nye psykologiske tilbud som en del af deres eksisterende landsdækkende psykologtilbud, FAVN. Og det vil være en stor håndsrækning til familierne. Det forklarer psykolog og ph.d., Hanin Salem, der sammen med gruppeleder, Pernille Bidstrup, står bag projektet:  "Der er i dag ikke systematiske tilbud til familier med børn med kræft, når de har afsluttet deres behandling. Samtidig oplever en del familier, at det er rigtigt svært at vende tilbage til livet, hverdagen, og et normalt parforhold, når de har været igennem et langt og intensivt behandlingsforløb, der ofte strækker sig over flere år. Mange oplever også, at det først er efter endt behandling, at de har overskud til at mærke de psykologiske konsekvenser af kræftforløbet og har overskud til at søge og modtage psykologisk støtte. Det vil betyde meget, at der er et tilbud for disse familier når behandlingen er slut, og de bliver sluppet fra sygehuset og den tætte kontakt til læger og sygeplejersker stopper"siger Hanin Salem. Hanin vil være en af de psykologer, der bliver tilknyttet det nye psykologiske tilbud hos Børnecancerfonden under FAVN, som drives af psykolog og visitator, Ane Christensen. Tilbage til hverdagenDer er masser af forskning, der viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for nogle af de familier, hvor et barn rammes af kræft. Blandt andet kan nogle forældre opleve skyldfølelse og manglende interesse i det daglige liv, og forældrene er i øget risiko for at opleve angst og søvnproblemer i en sådan grad, at de bruger medicin for at dæmpe det. Det kan påvirke hele familien, og kan gøre det vanskeligt at vende tilbage til en normal hverdag. Det er noget, som indsatsen med denne nye psykologiske tilgang skal lave om på, og det sker ved et forløb, der inkluderer hele familien. Psykologen kommer hjem til familien for at gøre forløbet mere fleksibelt og mere trygt for både børn og voksne. "Tidligere forsøg har primært haft fokus på at støtte den ene – ofte moderen – eller begge forældre. Denne psykologform består derimod af et forløb på seks samtaler, hvor også barnet, som har kræft og eventuelle søskende, er med. Selvom hele familien går igennem kræftforløbet sammen, kan reaktionerne hos de forskellige medlemmer i familien være meget forskellige. Det, at dele sin egen oplevelse og høre de andres oplevelse af forløbet kan være rigtig vigtig for at forstå og støtte hinanden"forklarer Pernille Envold Bidstrup. Undervejs benytter psykologen videoer med andre familier til et barn med kræft. Videoerne bruges som udgangspunkt for en samtale og for at normalisere de følelser, som familien kan sidde med. Videoerne sætter ord på de følelser, som både børn og voksne typisk har. De fungerer dermed som udgangspunkt for en række teknikker, hvor familiemedlemmerne bliver opmærksomme på deres følelser, og det giver dem et fundament for at ændre uønsket adfærd. Formålet med samtalerne er at give familierne redskaber, der kan implementeres i deres hverdag, som kan støtte dem i håndtering af kræftrelaterede tanker. For mange familier vil psykologforløbet i hjemmet dermed kunne give dem de værktøjer, der kan hjælpe dem med at vende tilbage til et normalt liv. Om forskningen Effekten af FAMOS er evalueret i en videnskabelig lodtrækningsundersøgelse, i samarbejde med de fire børneonkologiske afdelinger i Danmark herunder Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. FAMOS projektet blev finansieret af Børnecancerfonden, Egmont Fonden samt Erik & Jytte Ryfeldts Fonden. Om BørnecancerfondenBørnecancerfonden er den enkeltorganisation, der har finansieret mest dansk forskning i børnekræft. Fonden har alene til børnekræftforskning uddelt 319,7 mio.kr. siden fondens etablering i 1995. Børnecancerfonden udspringer direkte af det lægefaglige miljø, og det høje faglige niveau er stadig kendetegnende ved fondens virke i dag. Børnecancerfonden støtter også børnene og deres familier direkte med tilbud om bl.a. Psykosocial hjælp Legater til omsorgUngecamps samt forskellige initiativer og aktiviteter på børnekræftafdelingerne.   Børnecancerfonden har doneret 1.870.000 til projektet og driver det videre gennem FAVN. Kontakt, pressetelefon: +45 4018 4802

De to søstre, Ingrid & Edith, fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL – nu deltager familien i et stort forskningsprojekt, STAGING på Rigshospitalet, som skal hjælpe videnskaben. Foreløbige resultater fra STAGING viser, at 15-30 % af børn med kræft rammes pga. en genfejl. STAGING – Sådan vil forskerne løse en del af kræftgåden Finde mutationer i generne, der kan ligge til grund for at kræftsygdommen opstod. Og samtidig undersøge, om disse genfejl er til stede i den nærmeste familie eksempelvis hos søskende og eller forældre.Overvåge patienter, der har vist sig at være disponeret for kræft, så kræftsygdommen kan opdages på et tidligere stadie, hvor den er lettere at helbrede – bl.a. ved hjælp af scanninger.Finde mutationer i kræftcellerne, der gør den særlig følsom for en bestemt målrettet behandling. På Rigshospitalets afdeling for eksperimentel behandling til børn og unge med kræft er den slags behandlinger allerede i brug.Finde medfødte varianter i arvematerialet, der ændrer omsætningen af cellegifte. På den måde kan man mindske dosis af af de pågældende cellegifte, så patienterne ikke risikerer livstruende bivirkninger.Finde medfødte varianter i arvematerialet, der øger risikoen for bestemte bivirkninger til behandlingen, f.eks. kvalme eller blodpropper. Således vil man kunne tilbyde en anden personaliseret eller forebyggende behandling til patienter med øget risiko for disse bivirkninger. Læs mere her

Pilotprojektet Tjek på ungdomslivet med kræft på Rigshospitalet støtter unge med kræft om emner som kropsopfattelse, uddannelse og angst. De unge får relevante støttetilbud ud fra en personlig samtale med en sygeplejerske, der er særligt uddannet i det evidensbaserede program Unge-tjek fra England. Visionen er at hjælpe de unge til at mestre deres livssituation gennem en målrettet, tværfaglig indsats. Børnecancerfonden har med 750.000 kr. finansieret fase 1 og fase 2 af projektet, som sygeplejerske Margrethe Fogh Nielsen fra Rigshospitalet står bag. Resultaterne skal nu tilrettes og udvikles i en fase 3 med henblik på implementering som et fast tilbud til danske unge med kræft. Til det formål har Børnecancerfonden netop modtaget 257.556 kr. i støtte af Helsefonden. "Unge-tjek-programmet imødekommer et udækket behov for psykosocial støtte til kræftramte unge ml. 12-18 år. Derfor har Børnecancerfonden støttet etableringen og udviklingen af programmet i projektets fase 1 og 2 – og vi er glade for, at Helsefonden vil støtte op om fase 3".Marianne Benzon, direktør, Børnecancerfonden Læs mere om samarbejdet og projektet hos Helsefonden her.

Hvorfor får børn kræft? En af nøglerne skal findes i børnenes arvemateriale. Banebrydende forskning fra Rigshospitalet slår fast, at det er afgørende at finde genetiske forandringer hos børn med kræft for at kunne give dem den bedste chance for at overleve og overleve til et godt liv. Som de første i verden har forskere fra Rigshospitalet, med støtte fra Børnecancerfonden, gennemført en omfattende national opgørelse af medfødte genetiske forandringer hos nydiagnosticerede børn med kræft. Resultaterne er afgørende inden for forskning i børnekræft. Tidligere mente vi, at medfødte genetiske forandringer kun forklarede en meget lille andel af kræfttilfældene, men nyere forskning viser, at op mod 10% af børn med kræft har en medfødt genetisk disposition for at udvikle kræft.  Undersøgelsen kommer til at påvirke praksis I dag er der nogle fastsatte kriterier for, hvilke børn, der undersøges genetisk. Undersøgelsen viser, at det er helt afgørende, at de kriterier bør udbygges, så vi fanger en endnu større gruppe og kan identificere børn med kræft allerede i et tidligt stadie og dermed øge sandsynligheden for at forøge deres overlevelseschancer og kan helbrede børnene til at godt liv. Dertil kommer vigtigheden af at kunne nærme os at forudsige, hvorvidt andre i familien kunne have samme arvelige disponering, som dermed kunne have gavn af at indgå i et screeningsprogram for at fange en potentiel sygdom på et tidligt stadie. Undersøgelsen kommer fra STAGING-projektet på Rigshospitalet, som er startet og støttet af Børnecancerfonden. Du kan læse artiklen HER.

Forskning giver håb. Vi har i Børnecancerfonden netop udgivet vores årsrapport for 2019, og ud af de i alt 39,5 millioner kroner, som vi har uddelt, er de 32 millioner gået til forskning. Det gør vi fordi, behandlingen af børnekræft kræver stadig mere kompleks og langsigtet forskning. Derfor følger vi forskningen til dørs. Det gør vi for eksempel med støtte til et professorat i bioinformatik og et, der blandt andet undersøger nye behandlingsformer med færre bivirkninger. Og så har vi givet støtte til en række projekter, der hjælper familierne, når de står i deres livs måske værste krise. Der er hvert år 200 danske familier, der får den ulykkelige besked, at deres barn har kræft. Seks ud af syv overlever. Halvdelen af de overlevende har svære og livsvarige senfølger. Hos Børnecancerfonden er vores vision, at ingen børn skal dø af kræft. Og at alle skal overleve til et liv uden senfølger. Vi er kommet langt, men vi er slet ikke i mål endnu, og selv om flere indsamlings-events er blevet udskudt eller aflyst i år på grund af corona, satser vi i det kommende år på endnu flere samarbejder, der kan rejse midler til kræftramte børn. I vores årsrapport kan I læse hvilke projekter, vi har valgt at støtte, og hvorfor. Hvordan Børnecancerfondens år 2019 har set ud, og hvad vi fokuserer på i 2020. Hele årsrapporten kan læses her.

I 2014 og 2016 gav Børnecancerfonden penge til et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, der skulle undersøge, hvordan vi giver den bedste behandling til børn med leukæmiformen, ALL – det vil sige den behandling, der er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Resultaterne fra forskningsprojektet har været så positive, at man nu har ændret på standardbehandlingen i hele Norden, og en række europæiske lande følger trop.  Hvorfor ændre behandlingen?Et barn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) har behov for langvarig og intensiv kemoterapi. Et af de stoffer, som indgår i kemoterapibehandlingen, er enzymet, asparaginase. Enzymet er en vigtig del af behandlingen, men er desværre også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.  Hvad er ændret?Tidligere blev børn med ALL behandlet med 15 doser asparaginase over en periode på 30 uger. I forskningsprojektet sammenlignede forskerne behandlingseffektiviteten og bivirkningerne hos disse børn over for børnekræftpatienter, som kun fik 8 doser asparaginase. Resultaterne viste, at overlevelsen var den samme hos begge grupper af børn – men de børn, der fik halvt så mange doser kemoterapi, oplevede markant færre bivirkninger. Forskningsprojektet har haft den direkte konsekvens, at behandlingsstandarden i Norden nu er blevet justeret – og en række europæiske lande forventes at følge efter i de kommende år.  Det går støtten tilBørnecancerfonden har finansieret forskningsprojektet, som er foregået i et samarbejde mellem alle 20 nordiske børnekræftcentre. Når vi som fond støtter et forskningsprojekt er det altid på baggrund af en konkret vurdering fra vores videnskabelige udvalg. Det sikrer, at projektet har et solidt potentiale for børnekræftområdet og ikke mindst høj forskningsmæssig kvalitet. Du kan læse mere om de forskningsprojekter, Børnecancerfonen støttede i 2018 her.

Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i stort, nyt europæisk samarbejde. Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en alvorlig form for kræft i blodet, som hovedsagelig rammer børn og unge. I 1960’erne og 1970’erne var overlevelsen kun 10 procent, men takket være fremskridt i behandlingen er den nu over 90 procent. Da mange patienter nu heldigvis overlever sygdommen, er det vigtigt at fokusere på bivirkninger og senfølger til behandlingen, så børnene overlever til et godt liv. Derfor er forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med 20 nordiske børneonkologiske centre gået sammen om et forskningsprojekt, hvor man sammenligner forskellige typer af behandling. Forskningsprojektet er finansieret af Børnecancerfonden. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.  Langvarig kemoterapi som behandling Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) består af langvarig og intensiv kemoterapi med forskellige stoffer, som varer tilsammen 2,5 år. Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen, men behandlingen med enzymet er også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.  Normalt gives denne behandling i 15 doser over 30 uger. Men i forskningsprojektet har man prøvet at sammenligne 15 doser behandling med 8 doser behandling.  "Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god på de to behandlingsformer, men der var signifikant færre bivirkninger i gruppen, som kun fik 8 doser". Birgitte Klug Albertsen, overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet.   – Det er en markant forbedring for de børn, som må leve et helt liv med senfølger efter behandlingen, idet nogle af disse senfølger kan være meget alvorlige og nedsætte livskvaliteten betydeligt.  Alvorlige senfølger efter kemoterapi Senfølgerne kan f.eks. være nedsat funktion af bugspytkirtlen, så patienterne kan udvikle diabetes; manglende dannelse af enzymer, som så skal indtages i tabletform i forbindelse med måltider og desuden kroniske mavesmerter.  – Senfølgerne kan også være forandringer i knoglerne, der resulterer i knoglesmerter eller så svære forandringer, at det bliver nødvendigt med kunstige led eller ledproteser, fortæller Birgitte Klug. Endelig kan blodpropper i hjerne medføre svære mentale og motoriske handicaps, og blodpropper i resten af kroppen kan medføre nedsat lungefunktion og påvirkning af lungekredsløbet eller tendens til smerter i og hævelser arme eller ben.  Behandlingsstandarden er ændret Resultaterne af forskningsprojektet har allerede betydet, at der er ændret i standarden for behandlingen i en række europæiske lande, idet Norden nu deltager i et stort samarbejde med 10 andre europæiske lande om en fælles behandlingsprotokol for børn og unge voksen med akut lymfatisk leukæmi (ALL). I Danmark og Litauen har man allerede taget den nye behandlingsstandard i brug, og de øvrige lande vil følge efter i det kommende år. Da sygdommen akut lymfatisk leukæmi (ALL) er sjælden – ligesom andre kræftsygdomme hos børn – indgik man tilbage i 1980’erne et nordisk samarbejde omkring behandlingen af børnekræft kaldet NOPHO (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi). Det er inden for dette samarbejde, at forskningsprojektet er lavet. – Det er altafgørende for udviklingen i behandlingen af børnekræft, at vi kan samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis vi kun kunne inkludere danske patienter, ville det ikke være muligt at lave et studie som dette, siger Birgitte Klug Albertsen, der i øjeblikket er generalsekretær for NOPHO.

Mellem 40 og 50 børn får hvert år leukæmi (ALL), hvilket gør sygdommen til den hyppigste kræftform hos børn. Takket været en mere intensiv behandling med kemoterapi, så overlever langt størstedelen - i dag overlever mere end 90 procent af børnene. Den intensive behandling, der strækker sig over to et halvt år, øger desværre også risikoen for bivirkninger og senfølger. Op mod halvdelen af de overlevende efter ALL i barndommen vil opleve senfølger såsom sukkersyge, hjertekarsygdom, ødelagte led, nerveskader og kognitive udfordringer. Børnecancerfonden kæmper for, at alle børn skal overleve til et godt liv uden senfølger. Derfor har vi støttet forskningsprojektet ALL-STAR, hvor ph.d.-studerende Liv Andrés-Jensen og hendes team kortlægger senfølger hos unge og voksne, der har haft ALL som børn. Målet er at blive bedre til at forstå og dermed forebygge og behandle senfølgerne, forklarer Liv Andrés Jensen i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet. ”Vi kender ikke det faktiske spektrum af senfølgerne. Hverken de blivende eller sent indsættende bivirkninger. Vi kender ikke deres tidsforløb, alvorsgrad eller potentielle betydning for hverdagen og livskvaliteten hos den enkelte overlever. Det skal ALL-STAR hjælpe med at kortlægge,”siger hun og tilføjer:  ”Ambitionen er, at vi efter kortlægningen vil kunne svare på, hvem, der er i størst risiko for at udvikle hvilke senfølger. Denne viden kan vi bruge til at forebygge disse sene skader i livet, fx ved at tilpasse leukæmibehandlingen bedre til den enkelte patient.” I løbet af det kommende år sendes informationsmateriale ud til de ca. 500 potentielle deltagere. 250 indgår i forsøgsgruppen og 250 i kontrolgruppen. Projektet forventes at løbe over de kommende tre år.Undersøgelserne omfatter dybdegående interviews, spørgeskemaer om sundhed, livsstil og livskvalitet samt en undersøgelsesdag på hospitalet (Rigshospitalet eller Skejby) med en lang række undersøgelser.ALL-STAR projektet udgår fra Rigshospitalet, men gennemføres i samarbejde med alle landets børnekræftafdelinger og desuden de afdelinger hvor unge voksne med leukæmi behandles og følges.Projektet har navnet ALL-STAR, som er en forkortelse for Acute Lymphoblastic Leukemia Survivor Toxicity And Rehabilitation (engelsk for senfølger og rehabilitering blandt overlevende efter ALL).Børnecancerfonden har støtte projektet med 4 mio. kroner. Vi har brug for din hjælp, hvis vi skal blive ved med at støtte vital forskning, der sikrer børn et godt liv efter deres kræftsygdom. Læs mere om projektet her.

Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med hjernetumorer. Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.  ”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”, siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium.  "I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger".  Internationalt samarbejde  Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland. Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort. Vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt, at gøre en forskel.  ”Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”, siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.   Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.  Fakta Det nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. 5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af professor Kjeld Schmiegelow.  Fra Aarhus Universitetshospital deltager:Henrik Hasle, professor i børnekræftHenrik Schrøder, professor i børnekræftChristine Dahl, overlæge i børnekræftGorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi Morten Høyer, professor i radioterapi  Fra Rigshospitalet deltager:Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”Astrid Sehested, overlæge i børnekræftRene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræftLars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgiJane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgiJannick Brennum, overlæge i neurokirurgiMorten Jørgensen, overlæge i radioterapi  Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi.  Hør professor Kjeld Schmiegelow fortælle, hvorfor børnehjernetumorkonsortiet er vigtigt