Søg om projektstøtte
Vi støtter de projekter, der gør den største forskel for børn med kræft
Søg om midler til
- Lægevidenskabelig og anden forskning (inkl. ph.d.-projekter, forskningsstipendier og -ophold, faglige møder/konferencer samt forskningsinfrastruktur)
- Faglige udviklingsprojekter (fx inden for sygepleje, rehabilitering eller det psykosociale område) Vær opmærksom på, at der er kommet nye retningslinjer for ansøgninger til faglige udviklingsprojekter. Læs mere i ansøgningsvejledningen.
- Uddannelses- og mødeaktiviteter på børnekræftområdet
- Oplysning og information (fx informationsmaterialer og -værktøjer)
- Sociale aktiviteter for børn med kræft
Ansøgningsvejledning
Alle kan søge om støtte til projekter og aktiviteter inden for vores formål.
I vores ansøgningsvejledning kan du læse mere om kriterierne for ansøgning og støtte. Din ansøgning kommer ikke i betragtning, hvis den ikke opfylder vores ansøgningskrav.
- Ansøgningsfristen for at søge midler er hvert år den 1. oktober kl. 12.00.
- Ansøgning om midler til forskningsstipendier kan søges året rundt.
- Ansøgninger til konferencer behandles 1. februar, 1. maj, 1. august og i november måned.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Statusrapport og afsluttende rapport
Alle bevillingsmodtagere skal holde os opdateret om projektets fremdrift og resultater.
Det gør vi for at sikre, at vores indsamlede midler går til de projekter, som gør den største forskel for børn med kræft. Og for at vi kan formidle vigtige forskningsresultater til bl.a. samarbejdspartnere og til familier der har et barn med kræft.
Hvis du har modtaget midler fra Børnecancerfonden til et forsknings-, udviklings- eller oplysningsprojekt, skal du sende os en statusrapport på projektet én gang årligt, indtil projektet er afsluttet.
Skabeloner til afrapportering finder du her.
Når du har udfyldt skabelonen, skal du maile den til kontakt@boernecancerfonden.dk.
Når dit projekt er afsluttet, skal du sende os en afsluttende rapport på projektet, vedlagt et afsluttende regnskab.
Test projekt search
Prognostisk forståelse hos forældre til børn med kræft og sundhedsprofessionelles rolle
Et nyt forskningsstudie vil undersøge, hvordan forskelle i forståelsen af et barns prognose påvirker familien og behandlingen, samt hvordan disse forskelle kan reduceres…
Neurokognitiv dysfunktion hos overlevere af hæmatopoietisk stamcelletransplantation i barndommen
I dette forskningsprojekt undersøges neurokognitiv status hos overlevere i relation til akutte bivirkninger og biomarkører for organtoksicitet under…
Kan kunstig intelligens minimere stråledosis ifm. PET-/CT-undersøgelser af børn med kræft?
Projektet vil udvikle kunstig intelligens-modeller, der gør det muligt at foretage gentagne scanninger ved brug af en minimal mængde sporstof – uden at gå på kompromis…
Vidste du...
6 ud af 7 børn overlever kræft. Takket være forskning og bedre behandlingsmuligheder er overlevelsen steget markant.
Støtte til afholdelse af unge- og forældrepanel møder i forskningsprojektet 5C
Genetablering af unge- og forældrepanel for 5C til styrkelse af nationale børneonkologiske CNS-forskning.
SchoolCare: En ny tilgang til at fremme skoledeltagelse blandt børn med kræft
Forskningsprojektet vil sikre kontinuitet og trivsel i skolegangen for børn, der er i kræftbehandling.
Børn med særlig hjernetumor får adgang til lovende forsøgslægemiddel
Projektet giver børn med hjernetumorer af typerne DIPG og DMG adgang til nyt lovende forsøgslægemiddel som en del af det globale netværk BIOMEDE.
Undersøgelse af hjernens optagelse og påvirkning af stoffet methotrexat (MTX)
Projektet vil etablere en dyremodel, der kan bruges til forskning i hjernens optagelse og påvirkning af stoffet methotrexat (MTX). Med modellen vil de teste en højere…